Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
paa hende. Slaget var kun kommet for pludseligt. Men nu
forstod hun, at Frøken Douglas havde ladet sig narre af for-
skellige Omstændigheder. Hun havde faaet Ferriss’ Død
at vide tidligt paa Eftermiddagen ; og saa troede hun natur-
ligvis, at Lloyd var taget derfra før og ikke efter, at det
var sket. Det samme vilde alle de andre tro. Midt i den
Bølgegang af Sorg og Skam og Samvittighedsnag, som hun
var ved at drukne i, greb hun et Øjeblik efter dette Halm-
straa af et Haab. Kun Dr. Pitts og Bennett kendte Sand-
heden. Bennett sagde naturligvis ikke noget, og Lloyd vidste,
at Lægen vilde forstaa, hvor grusomt og uforskyldt hun var
blevet ramt, og derfor ogsaa tie. For at være ganske sikker
paa ham vilde hun skrive til ham, eller snarere se at træffe
ham. Det vilde falde hende svært at sige ham Sandheden.
Men det vilde ikke være noget imod at blive forstødt af alle
Mennesker.
Hvis hun virkelig havde sveget sin Pligt, virkelig var
faldet fra i det afgørende Øjeblik, virkelig havde været
fejg, saa vilde det have været et afskyeligt Hykleri at vende
tilbage, at spille den Rolle, der var saa let at spille. Men
Lloyd havde ikke svigtet, hun havde ikke været fejg. I Dy-
bet af sit Hjærte havde hun været tro mod sig selv og sine
Idealer. Saa narrede hun jo ikke sine Kammerater, naar
hun lod dem blive i Troen paa, at hun var stærk og sikker
og modig. Det, hun skjulte for dem, eller snarere det, de
ikke kunde se, det var noget, som ingen uden hun selv
vilde kunne forstaa. Hun kunde ikke — ingen Kvinde
kunde — faa sig selv til at tilstaa for en anden Kvinde,
hvad der var sket den Dag i Medford. Alle vilde tro, at hun
kunde være blevet hos sin Patient, hvis hun selv havde
villet. Ingen, som ikke kendte Bennett, vilde forstaa, hvor
langt en Mands Styrke kunde række.
Hvad enten hun vilde eller ej, maatte Lloyd tænke først
paa sig selv i dette Øjeblik. Bennett var glemt, trængt ud
af hendes Bevidsthed. Hun havde engang elsket ham, men
det var nu altsammen forbi. Tanken om Ferriss’ Død,
som hun paa en Maade var blevet tvungen til at foraar-
sage, slog ned i hende hvert Øjeblik og fyldte hende med
Skræk og undertiden med et vanvittigt Samvittighedsnag,
som hun ikke havde Ord for. Men Lloyds Stolthed, hendes
Selvtillid, Karakterstyrke og Selvstændighed havde været
Frank Norris: En Kvindes Magt 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
