Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
hende; hun sagde til sig selv, at han elskede hende; at han
havde sagt hende, at de store Ting, han havde udrettet,
havde han kun udført i Tanken om hendes Bifald, at hun
havde været Drivfjedren for ham ikke mindre end han
for hende, at han havde stridt og kæmpet sig tilbage ikke
blot til Livet men ogsaa til hende. Hun tænkte paa alt, hvad
han havde gennemgaaet, paa alle de ukendte og ufattelige
Lidelser og Savn, han havde døjet. Hun forsøgte at gen-
føle sin egen grænseløse Glæde den Aften, da Efterretnin-
gen om, at han var kommet tilbage i god Behold, var
naaet til hende. Hun tænkte paa ham saadan, som hun
holdt mest af ham, fænkte paa, hvordan han altid for hende
havde været Typen paa den fuldkomne Mand, myndig og
foretagsom, udførende store Bedrifter med en næsten over-
menneskelig Handlekraft og Beslutsomhed, en af de store
Mænd, hvis Navne Verden gentog med Beundring. Hun
genkaldte sig, hvorledes selve hans Ansigts Uskønhed, dets
grove Linier og skarpe Vinkler, havde tiltrukket hende,
hvor stolt hun havde været over hans Kæmpekræfter, hans
svære Skulderbredde, hans Brystkasses tyreagtigt bugnen-
de Vidde, det Indtryk af vældige legemlige Kræfter, der
var over hver eneste af hans Bevægelser.
Men alt, hvad hun gjorde, var til ingen Nytte. Den Ben-
nett, hun havde elsket, var død for hende, ja værre end det.
Den Bennett, som hun nu saa for sig i sine Tanker, var
den raa, grusomme Mand fra Spisestuen i Medford, ham,
der havde været saa stridbar, uforskammet og umedgørlig,
som havde kvalt alt, hvad der var fint og godt i hende, og
som havde sønderbrudt og kastet fra sig selve de Gaver,
som hun i Kraft af hans Magt over hende vilde give ham.
For ham betød det intet, at hun nedværdigedes i Verdens
Øjne. Han brød sig ikke om, at hun skulde være tapper
og stærk. Hun havde taget fejl; det var ikke en saadan
Kvinde, han ønskede sig. Han anerkendte ikke, at hun
lige saa vel som han — en Kvinde lige saa vel som en
Mand — kunde have sine Grundsætninger, sin Maalestok
for Ære og Vanære, sine Begreber om Pligt. Det var ikke
hendes Karakter, han skattede; hendes Væsens Adel var
intet for ham; han havde ikke nogen Sans for hendes
Aands Finhed. Hvad var det da hos hende, der følte sig
tiltrukket af ham? Det var ikke hendes Aand, det var ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
