- Project Runeberg -  En kvindes magt /
126

(1912) [MARC] Author: Frank Norris Translator: Sten Drewsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

126

rettere sagt var blevet tvunget til at gøre? Det absolut
rette kunde aldrig naas: maatte ikke hele Livet ses under
Synspunktet af et Kompromis mellem Godt og Ondt? At
gøre, hvad man kunde under de foreliggende Omstændig-
-" heder, var det ikke den gyldne Middelvej?

Men hun burde tale Sandhed. Snart spirede nok en lille
Tanke i hendes Sinds skjulte Dyb og skød sig frem ved
Siden af den anden. Det var det rette at være sanddru, og
hun burde gøre det rette. Til ingen Nytte søgte hun at
bortræsonnere det, at undskylde sig med Svaghed, at over-
bevise sig selv om Kompromisets Fortrin. Tanken ,jeg
bør" holdt Stand, haardnakket, ukuelig. Hun kunde og
hun burde. Der gjaldt ingen Undskyldning, og aldrig saa
snart havde hun fejet til Side det Væv af Spidsfindigheder,
med hvilke hun havde forsøgt at dække og skjule sin Er-
kendelse af, hvad der var hendes Pligt og hendes Villie,
aldrig saa snart havde hun ladet Lyset strømme ind, førend

Forestillingen herom trængte sig frem og tiltog i Styrke.

"… Men hvad vilde hun vinde? Hvad vilde Udfaldet blive af
den Handlemaade, hendes Samvittighed paabød hende?
Hun vilde uundgaaelig blive misforstaaet og fejlagtig be-
dømt. Hvad vilde man gøre ved hende, naar hun havde
tilstaaet? Hun vidste det ikke. Men det kom ikke an paa
Udfaldet; det kom ikke an paa, hvad hun vilde vinde eller
tabe. Rundt om hende og foran hende var alt mørkt og
tomt og frygteligt. Vilde hun redde sig, var der kun et at
gøre. Pludselig lød hendes egne Ord for hende:

»Alt, hvad man kan gøre, er at holde sig til, hvad man
ved er det rette, og saa stole paa, at det hele til Slut vil
blive godt.”

Hun vidste, hvad der var det rette, og var stærk nok til at
handle derefter. Og med et kom der over hende en be-
tagende Løftelse, hun følte sig næsten forvandlet. Det var,
som bares hun op over de smaa Tings Verden, over Livets
smaalige Betænkeligheder. Hvad brød hun sig om Føl-
gerne, hvad gjorde det hende, at hun skulde rammes af
sine Omgivelsers uretfærdige Fordømmelse, naar blot hun
forblev sand imod sig selv, naar blot hun gjorde det rette?
Hvad brød hun sig om, hvad hun kunde vinde derved.
Det drejede sig ikke længer om Vinding eller Tab — det
drejede sig om at være sand og stærk og tapper. Den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:49:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kvindemagt/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free