Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
Stue, han troede var hans, tændte Gassen og saa sig for-
undret omkring.
Værelset var næsten tomt. Endogsaa Tæpperne var taget
bort. Vinduerne stod aabne, der laa en indegemt Lugt af
Medicin i Stuen, og af Sengklæderne var kun Madrasserne
og Skraapuderne tilbage. Bennett stod lidt og saa forbav-
set paa det, saa fo’r han heftigt sammen. I den Seng dér
var det, at Ferriss var død, i det frygtelige Drama, hvori
han selv havde spillet en Hovedrolle, var en af Scenerne
foregaaet paa dette Sted.
Som han stod dér med den ene Haand paa Fodgærdet af
Sengen, saa han et Billede for sig, som knugede ham næ-
sten til Jorden. Han syntes, han saa sin kæreste Ven ligge
død dér paa den nøgne Seng. Han syntes, han saa Ferriss
klædt i Ligdragt ligge paa Baaren, han saa Liglagenerne
og Lysene ved hans Hovedgærde. I denne Stue havde
Døden været. Over denne tomme Stue laa der en højtids-
fuld, ærefrygtindgydende Stemning. Inden han vidste af
det, laa han paa Knæ foran Sengen med Ansigtet ned mod
Madrassen og Armene strakte hen over det Sted i Sengen,
hvor Ferriss havde hvilet for sidste Gang.
Han kunde ikke sige, hvor længe han havde ligget saa-
dan, maaske to Minutter, maaske en Time. Han kom først
rigtig til sig selv, da han igen stod ude paa Trappen efter
at have laaset Døren til Dødsværelset bag sig. Men nu
kunde der ikke længer være Tale om at arbejde. Sine Pa-
pirer vilde han ordne næste Morgen. Sove kunde han hel-
ler ikke. Saa gik han igen ned ad Trappen og forlod det
tavse Hus. Paa Verandaen stod der en bred Kurvestol.
Bennett kastede sig ned i den med Hænderne for Ansigtet.
Sommernatten var stille og fugtig. Maanen skinnede ikke,
og der var ingen Stjærner. Langt borte skreg en Fugl
ustandseligt. Fra den lille Frugthave ved Siden af hørtes
engang imellem en svag Raslen i Bladene og et dæmpet
Bums mod Græsset, naar et Æble faldt ned. Kamiska sad
ubevægelig paa Trappen og spidsede Øren ved den mind-
ste Lyd.
Ferriss var altsaa død, og det var hans Skyld. Hans Ven,
den Mand, han holdt mest af af alle, var død. Det havde ikke
nyttet ham noget, at han havde kæmpet saa tappert for Li-
vet, dengang Isen indesluttede ham i sit Greb. Uden Knur-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
