Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
saa kort en Tid var deres Stilling til hinanden bleven den
modsatte af, hvad den før var. Nu var det hende, som var
stærk, og ham, som var svag. Det var hende, som vandt,
og ham, som tabte. Det var hende, som triumferede, og
ham, som blev ydmyget. Det var ham, som bønfaldt, og
hende, som sagde nej. Det var hendes Vilje og ikke længer
hans, som skulde gaa sejrrig ud af Kampen.
Nederlaget kunde ikke være mere fuldstændigt! Selve
den Ting, han havde kæmpet saa fortvivlet for at undgaa,
og for hvilken han havde opgivet Ferriss — den Fare,
Lloyd udsatte sig for — se nu kun! den havde det hemme-
lighedsfulde Hjul nu drejet tilbage, og nu stod det ikke i
hans Magt at forandre det.
»Aa nej!" raabte han, ,,har jeg da ikke nok paa min Sam-
vittighed i Forvejen. Ferriss og hans Død! Vil De da tvinge
mig til ogsaa at bringe Deres Liv i Fare efter alt, hvad jeg
har gjort? De maa ikke blive her!
»Jo, jeg gør," svarede hun.
»Jeg befaler Dem at gaa. Huset er mit. Send Doktoren
op til mig. Hvor er Adler?”f Saa besvimede han.
Et Par Timer seneré, da det begyndte at blive Dag, og
Bennett sov roligt efter de søvndyssende Midler, han havde
faaet, sad Lloyd foran det lille Bord ved Vinduet med Haan-
den under sin Kind, tankefuld, og fraværende og stirrede
uden at se ud mod Daggryet, som rødmede over Æble-
træerne i Frugthaven.
Vinduet stod akkurat saa meget aabent, at der kunde
komme frisk Luft ind i Værelset. Hun sad længe ubevæge-
lig, kun engang imellem strøg hun det tunge, bronce-røde
Haar bort fra Pande og Tindinger. Alle Evner til at tænke,
alle de smaa Hjul i Hjærnen, som greb ind i hverandre,
tabte efterhaanden i Styrke og Hastighed. Hun begyndte at
føle istedetfor at tænke. Medens hendes Tanker svandt hen
i en vis behagelig Sløvhed, syntes en svag, uformet, ukendt
Bevægelse at stige op paa Overfladen. Det var ikke længer
Hjærnen, der virkede. Hvad var det da? Var det Hjærtet?
Hun kunde ikke forklare denne nye Stemning, den var
endnu altfor forvirret og ubestemt. Hun følte en sød Be-
vægelse, men hun kunde ikke sige, om hun var dybt be-
drøvet eller uendelig glad; hun smilede, og alligevel var de
mørkeblaa Øjne tilsløret af Taarer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
