Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
Kinden og Munden, skælvende helt ud i Fingerspidserne,
og hendes Stemning slog om til dyb, bevæget Alvor.
»Aa, Ward, Ward," sagde hun, ,nu er al vor Ulykke og
vore Sorger og Prøvelser forbi, og nu har vi endelig faaet
hinanden og elsker hinanden, og alle de Aar, som skal
komme, skal kun bringe os Lykke og føre os nærmere til
hinanden.”
»Men der er noget, vi maa tale om, Lloyd," sagde Ben-
nett lidt efter, da de igen kunde snakke fornuftigt sammen,
»hvad vil du gøre med din Stilling? Du taler om min Frem-
tid, men hvad tænker du selv paa? Nu skal vi giftes, men
jeg ved jo, hvor meget du har holdt af din Gærning. Det
vil falde dig meget svært at opgive den. Jeg synes ikke rig-
tig, jeg kan bede dig om det. Nu fik du netop det Brev fra
Dr. Street. Jeg ved jo, hvor du længes efter at faa saadan et
interessant Tilfælde at pleje som det, han omtaler. Det
vilde være meget egenkærligt af mig at forlange, at du
skulde opgive dit Arbejde. Det er dit Livsværk, din Gær-
ning, din Fremtid.”
Lloyd tog Dr. Streets Brev,- holdt det fra sig i strakt
Årm, rev det midt over og lod Stykkerne falde paa Gulvet.
»Saadan gør jeg med mit Livsværk.”
Da hun lidt efter trak sig tilbage fra ham, sagde Bennett
meget alvorligt:
»Lloyd, elsker du mig?"
»Af hele mit Hjærte, Ward."
»Og vil du være min Hustru ?f
»Det ved du jo, jeg vil.”
Bennett tog det lille Hefte om ,,arktiske Undersøgelser",
som han havde faaet samme Morgen, og kastede det langt
hen ad Gulvet — ,,saadan gør jeg med min Fremtid," sagde
han.
Et Øjeblik sad de tavse og saa” hinanden lykkeligt ind i
Øjnene. Saa trak Bennett hende tæt ind til sig, og hun
lagde atter Armene om hans Hals og sit Hoved paa hans
Skulder med et lille Suk af Tilfredshed og Lettelse og rolig
Glæde over, at den lange, haarde Prøvelse nu var forbi,
at hun ikke skulde møde flere Kampe, ikke flere vanskelige
Situationer, ikke flere uafviselige Pligter. Nu havde hun
lidt og sejret, nu havde hun faaet sin Belønning, nu skulde
de lange, rolige, lykkelige Aar komme.
Frank Norris: En Kvindes Magt 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
