Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
Stejlhed og Herskesyge gav Plads for en mild Overbæren-"
hed.
Det var under Indflydelse af dette forandrede Syn paa
Tingene, at Bennett havde aflagt den Bekendelse for Adler,
som havde forbavset hans forrige Matros saa meget. Ben-
nett havde ligesom Lloyd prøvet paa at bringe sig selv ud af
en falsk Stilling ved at tilstaa og vise sig i sin sande Skik-
kelse for sine Kammerater. Uden at vide det, havde de
begge brugt de samme Midler for at frigøre sig.
Saa var det, at Bennett havde besluttet at give Ferriss
en stor og fremtrædende Plads i sin Bog, og give ham Æren
for Expeditionen. Jo mere han beskæftigede sig med Fer-
riss” Heltemod, Klogskab og Dygtighed, jo mere blev hans
Arbejde en Kærlighedsgærning, og jo mere traadte Tan-
ken om ham selv i Baggrunden. Tilsidst — og det var
maaske ikke den mindst vigtige Faktor i den Forandring,
der var foregaaet med Bennett, — var han bleven syg,
den stærke og egenraadige Mand var bleven svag som et
Barn og kunde ledes med en Finger. Han maatte pludse-
lig skifte Plads med den Kvinde, som han troede, han paa
Bekostning af saa meget havde underkuet. Hans engang
saa vældige fysiske Styrke var nu bøjelig i denne Kvin-
des Haand, hans ukuelige Vilje var saa magtløs som et
Barns for en Kvindes rolige Sikkerhed, som stillede sig
foran ham og overvandt ham, da han troede, den var brudt
for bestandig. Bennett var gaaet ud af Ildprøven, renset,
mildnet og ydmyget og slaaet til Jorden af Sorg og unyttig
Angst. Al Ærgerrighed var dræbt i ham. Hans gamle Trods
og Fremfusenhed var slaaet over i sin Modsætning.
Her laa den store Forskel imellem dem. Lloyd havde op-
givet sit Livsværk af Selvfornægtelse. Bennett havde opgi-
vet sin Fremtid nærmest af Svaghed. Hos den ene var det
Forsagelse, hos den anden Selvopgivelse. Det blev tilsidst
dog Kvinden, der kom til at staa som den stærkeste.
Men var det da virkelig sandt, at hun var færdig med det
hele. Var den sidste Strid kæmpet ud. Maatte hun ikke
snarere tro, at Livet var en eneste lang Strid. Var det ikke
hende, der burde vække hans sovende Ærgærrighed? Var
det ikke dér, hendes Fremtid laa, at være den, der satte
Mod i ham, opmuntrede ham, ansporede ham til at fuld-
ende sit store Værk. Nu var det jo hende, der var stærkest.
a
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
