Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59 -
Da Striden rasede som værst mod Bjørn-
son i Anledning af Paul Lange og Tora Pars-
berg, skal han ha sagt: ,Hvis dette ikke er
at digte, da ved jeg ikke hvad Digtning er.*
Og hver den, som elsker Poesi og Digt-
ning, er enig med ham.
En skjønnere Digtning over den dybeste,
menneskelige og sociale Smerte — er aldrig
skrevet. Og hver eneste en i dette Land, der
har rørt om end aldrig så lidet ved det offent-
lige Liv — vil have følt noget af denne Smerte
som sin egen. Det er det forfærdelige. Det
sande. Kvinderne vil kunne fortælle om det.
Og fortæller om det.
Tora Parsberg fortæller om det.
Hun fortæller, at det fineste ofte er så
svagt — ja, må være så svagt — forat kunne
forstå de andres Lidelser. Hun fortæller, at
her er hendes Plads. Og det har været Tu-
sinde Kvinders Plads.
Og hvilken Plads at indtage ved Paul
Langes Side! Var han omgit af Mennesker?
Nei — af vilde Dyr, i hvem al menneskelig
Følelse var dræbt. ’
Overdriver jeg? Blir der kanske taget
med Silkehandsker på vore offentlige Mænd?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
