Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
Gang ha sagt. Den virkelige Begavede ge-
neres neppe af den Slags Fornemmelser.
Hvad er det så jeg vilde sige? Jo — den
virkelig evnerige — begavede kjender kun ét:
Ansvaret overfor sin egen Evne. At få
denne udviklet til den høieste Grad af Dygtig-
hed — på den høieste Måde.
Den stolte Ansvarsfølelse af, at hvem meget
er givet, af ham skal der kræves mere. Og
denne Følelse gir neppe Rum for nogensom-
helst Begavelsesblaserthed. Thi den høieste
Evne kræver den højeste Arbeidskraft.
Kjære Margrethe Ura — nu kommer jeg
igjen til dig! Du ved sikkert selv, at i Tan-
kernes Skog kan der pludselig falde et Lys-
glimt ind mellem de fineste Grene, som man
aldrig har set før — i den Lysbrydning —
og man står et Øieblik stille — frydende sig
over Lysglimtet, som nu falder fra en ganske
ny Side, — og glemmer for en Stund alt
andet!
Dog dig vender jeg altid tilbage til.
Fortræffeligt har Bjørnson skildret den kvin-
delige Svaghedsfølelse hos Margrethe, Trangen
til Beskyttelse hos den stærkere, Manden.
Thi også hun har sine Svaghedsøieblikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
