Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
» Vi er et ferskt Folk,* siger Bjørnson. Ja
— Gud bedre det, men når det gjælder at
slås, da er vi så gamle og stenhårde som de
værste Skonrokker.
Og Fru Dag har slås. Naturligvis. Hvor-
ledes skulde hun ellers ha berget Livet. Hun
måtte slås.
Mod hvem? For hvad?
Mod Manden naturligvis. Hun er ikke
alene om det.
For Barna! — Det er jo det almindelige
Slagsmålsarbeide mellem Forældre,
Nogen kalder det for Opdragelse.
Dette har været den evige Strid i deres
Ægteskab! Men også Eiendommen, som Dag
vil sælge, er et Stridsæble.
Barnas Hjerter er her — siger hun —
det er som at sælge vore egne Barn.
Dag mener, der er noget høiere. Som vi
må offre for vor Følelse — endskjønt han
derved gjør bare ondt til alle Kanter.
Dag går og snakker høit med Gud. Fru
Dag gaar og taler sagte med sin Samvittighed.
Hun kjender ikke Frygt. Ikke Feighed.
Hun er aldrig ræd for Følgerne. Hun adlyder
kun sin Samvittighed. Handler aldrig mod den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
