Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
hendes Ømhed og Finhed og Takt dog snart
får til at lægge sig.
» Om det vi ikke tale. Du tåler det ikke.*
Og så er det unyttigt.
Hvilken Klogskab i det lille franske Hoved:
Opgiv det, som er unyttigt.
Det er det franske Element i Fru Dag.
Ligeså hel som Fru Dag er som Mor, er hun
imidlertid som Hustru. Det er i Forholdet til
Manden, at al hendes franske Ynde og Ko-
ketteri kommer frem.
Med den fineste Takt søger hun at bringe
ham og Børnene sammen — til Forsoning.
Hun taler Børnenes Sag ligeoverfor den de-
spotiske Far. Og hun taler Farens Sag lige-
overfor de opsætsige Børn — hun er fuld af
Forståelse — af Indignation — af Retfærdighed
og Medlidenhed til begge Sider.
Har nogen Mor finere og mere poetisk talt
sin Datters Sag end Fru Dag — idet hun
søger at bringe Far og Datter sammen igjen?
»Gan du huske den Fugl, som spiste af
din Hånd? Det blev koldt, og den gik bort;
det blev varmt, og den kom igjen og spiste
atter af din Hånd.*
Mange Fugle flyver ud fra vore Hjem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
