Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
I sengbænken bakom gruen ligger mor
og døtre — lysvaakne, umælende, tæt ihop
— ligger og ly’r paa den jevne lyd av en
sovendes aandedræt.
Han hadde bedt dem aapne ruten; men
kammersvindøiet var gjenspikret. Da hadde
han sagt, de fik stille oppe døren.
Lukten efter ham driver fra og til i
rummet; tobak, brændevin, søtt lær . . .
kast i kast blander den sig med hjemme*
lukten fra saueskind og grue — friske, vare
næsebor snuser imot den, det nyser fordækt
borte i sengbænken. . .
Maanen kommer op. Inde i kammer«
set staar han paa glasset, — han er i min*
ken, skrinn og rød, Letta kan vel aldrig
tro, det vesle maanelyset kan skipie søv*
nen til nogen. . . Hun sætter sig op og
lægger øret til væggen.
Herre Jesus —
Det braker til inde i kammerset, sengen
gir sig under den svære kroppen — han
hiver sig i søvnen og stønner.
Han er vaaken. De hører han drikker av
vandkoppen, han befalte dem sætte paa stolen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
