Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nogen kvindesaksbetraktninger (1912)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som Perkins Gilman synes at være særlig
forarget over er, at kvinderne har mistet sin
«kvindelige forret, den oprindelige pligt at vælge» —
jeg synes da forresten vi har litt igjen av den
allikevel; jeg har ikke været i Amerika, saa jeg
vet altsaa ikke, hvordan det er der, men jeg
trodde ikke forholdene var værre i saa henseende
— og saa «som et led i vor mandlige kultur kan
nævnes den bakvendte ting, at kvinden har
paatat sig det besvær at smykke sin person. Det er
at vende op og ned paa kjønnenes karaktertræk
— — som paafuglehannen og
paradisfuglehannen pynter hun sig tvert imot naturens lov —».
Mrs. Perkins Gilman belægger forresten ret som
det er, naar hun taler om forholdet mellem mand
og kvinde, sine meninger med eksempler hentet
fra dyreriket, der ialfald ikke overbeviser mig
om at forfatterinden har nogen klar forstaaelse
av, for et komplicert maskineri «verden som
manden har indrettet den», er.
Jeg har aldrig været istand til at faa greie paa,
hvorvidt det saakaldte matriarkat har kunnet
paavises faktisk at ha eksistert mellem
menneskene. Men i henhold til populærvidenskabelige
skrifter skal jo vore urforfædre engang ha holdt
til i trætoppene. Jeg skulde næsten anta, at
hunnernes herredømme — matriarkatet — maa
henføres til den tid. Mig ialfald synes det mest
rimelig, at omtrent med det samme disse vore
urforfædre slog sig ned paa jorden og søkte sit ophold
der — og det gaar vel neppe an at tale om dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
