Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nogen kvindesaksbetraktninger (1912)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
esser overfor færre og sterkere individer, som
har andre særinteresser. Dette er forhold, som
man neppe tør formode vil forandre sig under
nogen form for social forbindelse. Det er nemlig
ikke sandsynlig, at man nogensinde vil opnaa at
faa konstruert et samfundsmaskineri, der auto
matisk varetar alle individers interesser. lalfald
er der absolut intet i menneskeslegtens historie,
som berettiger til at anticipere dette tvertimot,
mig forekommer det, at det mest paafaldende og
gjennemgaaende træk i denne historie er dette:
menneskets mest menneskelige handlinger, an
ordninger og opfindelser har altid hat aldeles
uforutsete konsekvenser.
«Nomaden,» sier Perkins Gilman, «som lever
av kvægdrift er mindre menneskelig end
jordbrukeren som skaffer føde ved klokt anlagt
arbeide.» Sikkert var det utvikling av det vi kal
der menneskelighet, da nomaden slog sig ned et
steds paa den herreløse jord og ved eftertanke,
iagttagelse og erfaring lærte at skaffe sig livs
ophold ved dens dyrkning. Like menneskelig val
det vel, at hans efterkommere, slegt for slegt, tok
ind under dyrkning mere og mere av det herre
løse land. Men den nuværende samfundsordmng
med grundeiere og eiendomløse er bare en natur
given konsekvens av dette og det har skapt
ganske indviklede problemer om ret og uret.
At menneskeforældrene efterlot sit avkom saa
meget som mulig av den menneskelighet de
hadde indvundet baade erfaring, redskaper og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
