Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kvinderne og verdenskrigen (julen 1918) - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
68
Naar kvinder kan leve nogenlunde efter sin na
tur, vil de helst tale om uvæsentlige ting; om
de væsentlige ting i livet vidner de ved sine
gjerninger eller misgjerninger. Inden hjem
mets vægge, er en kvindes tale kun akkompagne
ment og gjerningerne tekst og melodi. En mors
ord til barnene de flygtigste og de tyngste,
de bitreste og de ømmeste har ingen egen
værdi; de faar sin betydning eftersom hun hand
ler. Det er kun mænd som kan lære sin samtid
noget nyt om barn og sende sine egne unger
paa barnehuset.
Og i samfundslivet var kvinderne i aartusener
stumme og virksomme. Deres frugtbarhet,
deres arbeidsvilje, deres sædelige resignation
eller tøilesløshet har været saare bestemmende
for nationernes trivsel; de har spillet en poli
tisk rolle som fyrstinder, forrædersker, som sam
mensvorne og som heltinder men snakket po
litik har de da stort set aldrig gjort.
Men i det sidste aarhundrede, mens luften over
Europa stadig blev mere og mere uveirssvan
ger, saa det ut som om kvinderne stadig mere
og mere overvandt sin naturlige tilbøielighet
for at sætte konversationen i talens sted. Ja
mens specielt i de saakaldte germanske, rig
tigere sagt reformerte lande konversationens
skjønne kunst truet med at dø ut av mangel paa
dyrkersker, blev kvinderne ivrigere og ivrigere
til at si fra og ikke fortie hvad de mente om sig
selv og om mændene, om familielivets problemer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
