Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Efterskrift (oktober 1919) - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
125
at hverken vi eller de tilstrækkelig husker, der
er andre punkter hvor kvinderne er og altid har
været mændene absolut overlegne, først og
fremst i evnen til at greie konflikterne mellem
de enkelte individer.
Kvinderne har faat høre saa meget ikke
bare fra kvindehold om sin uværdige stilling,
om hvordan de i aartusener har staat uten sin
del av æren og skylden for menneskesam
fundets utvikling og om hvor nødvendig det var
for dem selv og for samfundet at de blev stillet
indfor de samme opgaver, fik de samme rettig
heter og forpligtelser som mændene hittil hadde
hat alene. Heldigvis har hittil ingen, hverken
mand eller kvinde, officielt vedkjendt sig noget
ønske om at stille mændene like med kvinderne,
tildele dem deres rettigheter og paalægge dem
deres opgaver. Men jeg tror at meget i de sidste
halvhundrede aars aandsstrømninger skyldes en
ganske übevisst følelse hos menneskene av, at
hvis kvinderne skulde stille sig samme opgaver
som mændene og forsøke at tilegne sig mæn
denes livssyn, saa kunde de vanskelig række
sine gamle opgaver ogsaa og samtidig bevare sit
eget syn paa tingene og at det dog ikke helt
kunde undværes. Der har da ogsaa dukket op
stadig flere og flere mandlige talsmænd for et
helt feminint livssyn for en fuldstændig kvin
delig uvilje mot lovbunden samfundsorden og
en likesaa kvindelig interesse for det enkelte
individ i motsætning til samfundet med parti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
