Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Efterskrift (oktober 1919) - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
127
vist bare yderst sjelden utdødd hos noget men
neske. Det reagerer ialfald efter kriminalistere
sigende selv hos de mest forvildede individer og
da ofte paa overraskende punkter.
Det er nu saa at de momenter i kjønsforholdet
som folk ved enslags stiltiende overenskomst ei
blit enige om at fortie mest mulig, er gjerne slike,
som for de forskjellige mennesker efter en
hvers natur, erfaringer eller skjæbner bety
der noget som er for hellig til at tales om og
noget som er for hæslig til at taale lyset. Like
saa at de bevæger ikke saa meget det bevisste
tankeliv som den mere eller mindre ureflekterte
følelse. I selve blufærdighetsfølelsen er der al
tid et element av skyhet for anstrengelsen ved
at forklare det vanskelig forklarlige og av frygt
for at det ikke skal lykkes. Det gjælder barnets
sky for at tale med voksne om mange av sine
forestillinger eller motivere sine besynderlige
handlinger, det gjælder voksne folks taushet om
religiøse og erotiske erfaringer, hvis disse er
altfor ophøiede eller altfor ydmykende, og det er
en av grundene til unge menneskers trang til
at uttrykke sine tanker i en eller anden av de
formler, som gaar under navn av «tidens tanker.»
Tidligere tider tok imidlertid paa alle omraa
der i lovgivning, i sæd og skik, i livsførselen
og dens speiling i kunsten stort set altid
hensyn til at disse grundlæggende kjendsgjer
ninger var der og var grundlæggende for men
neskenes indbyrdes forhold de respekterte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
