Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Efterskrift (oktober 1919) - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
155
Jeg tror ikke paa, at nogensomhelst bestræ
belser i nogensomlielst retning som ignorerer
disse kvindernes særegne vilkaar at naturen
undergir hende en mand, selv naar hun er det
overlegne menneske, det klokere eller det bedre,
kan hjelpe hendes og hendes børns kaar. Vil
man avfinde sig med et naturforhold eller
tilpasse sig til det, maa man dog først og fremst
erkjende dets art. Vil man bibeholde den gam
meleuropæiske opfatning av kvindens menne
skeværd og morens og børnenes ret til beskyt
telse, da maa man gaa ut fra at den —trods alt!
har bedst utsigt til at bli anerkjendt, naar det
paalægges hver enkelt mand at beskytte den en
kelte kvinde, han har valgt at leve sammen med
og de børn han kan kalde sine. Det maa til
deles manden som hans ret og pligt at vareta
familiesammenslutningens interesser utadtil i den
større sammenslutning. Det er nemlig her ugjør
lig at stille far og mor like; et forsøk paa at gi
moren identiske rettigheter som maa bli føl
gen av, eller ha til følge identiske pligter be
tyder ikke likestilling, men særbelastning av
kvinden, siden en far ikke kan overta hendes
pligter og en mand ikke trænger sin hustrus be
skyttelse overfor utenverdenen. Samfundet har
alene ret og pligt til at træde i familiefarens
sted, naar det gjælder de enkelte individuelle
mænd som det har dømt og forkastet, og naar
det optræder som eftermaalsmand efter en av
død.
11 Undset: Et kvinde-synspunkt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
