Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Efterskrift (oktober 1919) - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
170
raadsstat er brukbart grundlag for arbeidsteg
ninger til en ny samfundsbygning, det tror jeg
vil avhænge, ikke av hvad vi kan faa vite om
sandheten med hensyn til revolutionens terror
—, siden ethvert menneske maa kunne si sig
selv at en revolution, den være sig baaret av al
drig saa høie og aldrig saa sunde idealer, altid
paa et visst tidspunkt byder et samfunds vær
ste elementer og gjennemsnitsmenneskenes vær
ste instinkter rikelig spillerum. Det kan heller
ikke avhænge av hvordan forsøkene paa at sætte
dens ideer om samfundsøkonomiens forvaltning
ut i livet hittil har virket paa produktionen
det vilde være litt urimelig at vente at et folk
efter fem aars krig og revolutioner skulde sitte
i velstand og et blomstrende næringsliv. Hvor
vidt den russiske revolution har været baaret av
ideer eller har født ideer som de øvrige europæ
iske folk kan opta, fordøie og trives ved, det vil
vist først og fremst avhænge av, hvorvidt be
tegnelsen Halvasien er træffende eller ikke
om man ved nærmere bekjendtskap finder, Rus
land ligner mest paa os eller Østerland.
Hvad saa end en viss type av samfundslem
mer som karakteriserer sig selv som patentbor
gerlige, men som ikke netop er mit ideal av bor
gerlighet, mener om det berettigede eller ikke
berettigede i arbeidermassernes misnøie med det
bestaaende samfund, saa ændrer det ikke den
kjendsgjerning at de er saa misfornøiede at de
neppe vil slaa sig tilro, før de har set skjæbne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
