Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
Herredømme er forbi; man smigrer sig med den
Tro, at den Stærkeres Ret umuligt kan være
Oprindelsen til hvad der foregaaer endnu den Dag idag,
og at de nuværende Institutioner, hvorledes de end
fra Begyndelsen af have seet ud, ikke have
vedligeholdt sig indtil dette saa fremrykkede
Civilisations-trin, uden fordi man med al Grund mente, at de
fuldkomment passede for den menneskelige Natur
og tjente det almindelige Vel. Man gjør sig ikke
nogen Idee om den seige Livskraft hos de
Institutioner, der give Magten Ret; man lægger ikke Mærke
til, hvor inderligt man klamrer sig til dem, med
hvilken Kraft de Herskendes gode og slette Følelser
forene sig om at holde paa dem; man forestiller
sig ikke den Langsomhed, med hvilken de slette
Institutioner forsvinde, den ene efter den anden,
det vil sige: de svageste først, de stærkeste senest;
men stærkest ere de, der staae i inderligst Forening
med det daglige Liv. Man glemmer, at de
Mennesker, der sadde inde med en lovbegrundet Magt, fordi
den physiske Styrke ved det givne Forholds
Begyndelse var paa deres Side, sjeldent have mistet denne
Magt, før den physiske Styrke gik over i
Modstandernes Hænder, og at den legemlige Styrke ikke er
paa Kvindernes Side. Men tager man blot Alt det
i vort Æmne Særlige og Eiendommelige i
Betragtning, da vil man let forstaae, at dette Brudstykke
af et paa Magten grundet Retssystem er det sidste
til at vige, og at dette Spor af en forældet
Samfundstilstand er blevet staaende midt i Slægter, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
