Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
hvor frygteligt denne end havde udæsket til den,
ikke blot havde den Stærkeres Ret men fremdeles
alle andre Love og enhver Idee om
Samfundspligterne imod sig.
De. som gjorde Modstand, vare i Mængdens
øine ikke alene skyldige i en Forbrydelse, men i
den største Forbrydelse, og fortjente den grusomste
Tugtelse, som det stod i menneskelig Magt at
tildele dem. Den første Gang en Overordnet havde
en svag Følelse af Forpligtelse overfor en
Underordnet, det var i det Tilfælde, naar han af
egennyttige Bevæggrunde følte sig drevet til at give ham
Løfter. Trods de høitidelige Eder, (ler støttede
dem, forhindrede disse Løfter flere Aarhundreder
igjennem ikke deres Givere fra ved den ringeste
Udæskning eller for den svageste Fristelse at kalde
dem tilbage eller overtræde dem. Del er imidlertid
sandsynligt, at disse Overtrædelser ikke fuldbyrdedes
uden Samvittighedsnag, hvis den Skyldiges
Sædelighedstilstand ikke stod under Ojennemsnittets. De
gamle Republiker hvilede for en stor Del paa en
gjensidig Overeenskomst, de dannede idetmindste en
Samling af Personer, der ikke vare meget
forskjellige i Styrke; derfor frembyde de os ogsaa det første
Exempel paa en Gruppering af menneskelige Forhold
under anden Lov end Styrkens. Skjøndt den Stærkeres
oprindelige Ret var den eneste, der ordnede Herrens
og Slavens Forhold, og som med Undtagelse af nogle
Tilfælde, der vare forudsete i særegne Bestemmelser,
ordnede Republikens Forhold til dens Undersaatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
