Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
trænger igjennem paa dette I’unkt, vil man
sandsynligvis let tilstaae mig, at der burde tilstedes
Kvinderne Adgang til alle de andre Beskjæftigelser,
hvortil Adgang kan være dem af Vigtighed. Jeg
vil begynde med en Function, som er meget
forskjellig fra alle de andre, og til hvilken Retten er
fuldstændigt uafhængig af ethvert Spørgsmaal, der
kan reises med Hensyn til Kvindens Evner. Jeg
mener Stemmegivningen, saavel med Hensyn til
Parlaments- som til Communalvalgene. Retten til at
deltage i Valget paa dem, der udøve offentlige Til-.
lidshverv, er en Ting, som er aldeles forskjellig fra
Betten til selv at coneurrere til disse Hverv.
Hvis Ingen kunde stemme paa et
Parlamentsmedlem, som ikke selv var skikket til at optræde som
Valg-candidat, da vilde Regjeringen være et meget
snevert begrændset Oligarchi. Besiddelsen af en Stemme
til Valget at’ dem. af hvem man skal regjeres, er
et Middel til Selvbeskyttelse, som skyldes Enhver,
selv om han for bestandig burde være udelukket fra
Regjeringsembedet, og at Kvinderne ansees for
skikkede til at foretage et saadant Valg, kan man
formode deraf, at Loven allerede giver dem Retten
dertil i det Tilfælde, som for dem er det
allervigtigste. Valget af den Mand, som skal være Kvin- "
dens Regent indtil hendes Livs Ende, antages jo
altid at skee frivilligt af hende selv. Hvad Valg
til offentlige Tillidshverv angaaer, er det
Forfatningslovenes Sag at omgive Udøvelsen af Stemmeretten
med alle de nødvendige Garantier og Indskrænk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
