Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111*
.Rettigheder have, ønske de en lovløs Frihed. Naar
de have lært at forstaae, hvad Pligt vil sige, og
hvad Fornult betyder, blive de mere og mere
til-bøielige til at lade sig lede og tøile af disse i
Udøvelsen af deres Frihed; men de ønske ikke derfor
mindre Friheden; de blive ikke oplagte til at
modtage Andres Villie som Repræsentant og Tolk for
hine ledende Principer. Tvertimod, de Samfund, i
hvilke Fornuften har vadret mest udviklet, og hvor
Ideen om Samfundspligten har været mægtigst, ere
dem, der kraftigst have hævdet Individets
Handlefrihed. Frihed for enhver til selv at styre sin Færd
ved den Følelse, han har af hvad der er Pligt, og
ved saadanne Love og Samfundsregler, som hans
egen Samvittighed kan give Medhold.
For ret at vurdere, hvad personlig
Uafhængighed betyder (or Lykken, behøve vi kun at betragte,
hvad den efter vor egen Mening betyder for vor.
Der er ingen Gjenstand, angaaende hvilken
Dommene lyde mere forskjelligt, eltersom en Mand
dømmer for sig selv eller han dømmer for Andre.
Naar han hører Andre beklage sig over, at man
ikke tilsteder dem Frihed til at handle, at deres
egen Villie ikke har tilstrækkelig Indflydelse paa
Ordningen af deres Anliggender, er han tilbøielig
til at sige: hvad betyde disse Klager? hvad positiv
Skade lide disse Folk? i hvad Henseende mene de, at
deres Sager bestyres slet? og hvis det ikke lykkes dem
i Svaret paa disso Spørgsmaal at angive Noget, som
synes ham en tilstrækkeligGrund til Klage, vender han
J. 6. Mill: Krtndørne* Underku«!».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
