Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kvindehjemmet 1859-1909
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som lægger grundvolden til senere kraft og utholdenhet.
Som den ældste av 6 børn av agtværdige, men fattige
husmandsfolk, maatte hun allerede i tolvaarsalderen ut
for at tjene sit brød blandt fremmede. Og 27 aar gammel
blev hun enke efter fire aars lykkeligt egteskap med
gaardbruker Zakarias Hansen i Kvinesdal. Hun kom da
som amme til Flekkefjord, hvor hun senere stiftet
bekjendtskap med en anset kristelig kvinde, frk. Claudine
Anse, og en fru Samuelsen, der lærte hende at skrive i
hendes tredivte aar. Og saa ihærdig gav hun sig av med
denne kunst, at hun drev det til at skrive meget smukt
og korrekt og blev en saare flittig korrespondent.
Som bestyrerinde for asylet vedlikeholdt hun en
stadig brevveksling med de utgaaende piker. Hun kunde
ikke tape dem avsyne — ikke engang om de emigrerte
til Amerika. Enhver, der besøkte hende, vil mindes, at
der altid laa et sirligt brev paa bordet bestemt til en eller
anden av dem. Mangfoldige er de piker, som mindes
hende med tak til Gud. Hun var som en mor eller
«bedstemor», som de kaldte hende, for dem ogsaa efterat
de var utgaat fra asylet. Og hun mottok mange beviser
paa deres kjærlighet. Hendes album var fuldt av
fotografier fra dem. Nu og da ankom ogsaa presenter. Som
en liten kuriøs avveksling i en saa kortfattet, nøktern
beretning kan tilføies, at hun tvende gange mottok en dollar
fra Amerika, sendt hende av piker, som hadde været
stride til at be hende om sukker til deres kaffe under sit
ophold i asylet.
I 1868 maatte dr. Wisbech træde ut av bestyrelsen,
da han fraflyttede byen, og i hans sted indtraadte gross.
C. Hermansen, som i over 20 aar var stiftelsens kasserer.
Som allerede nævnt findes ingen trykte aarsberetninger
førend i 1871. Hvad vi hittil har meddelt, er
saaledes fremgravet av de gamle forhandlingsprotokoller. Disse
indeholder dog for det meste blot fortegnelse over optagne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
