Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
deligt, hvor ofte havde jeg ikke seet det at blive pludseligen
krampegrebet, at trcrkke sig sammen, og at begynde at arbeide
i den vildeste Bolgedands. Det er netop paa denne Tid, at
det fremstiller sig i dets meest tragiske Betydenhed, at man
klarest bemcerker Virkningerne as dets odelceggende Kampe; thi
medens Sommeren har siynget sin Arm om den hele ovrige
Natur, medens denne hviler i Brudedragt, med Blomster i sit
Håar, er Alt ode her paa denne Kyst. Klipperne ere blevne
frarevne enhver Bedcrkning og Prydelse; de ere ligesaa golde,
som Jorden var efter Syndfloden. Ikkun, hvor Klippen aab
ner sig, og hvsr Havet troenger ind og danner en Bugt, sees
enkelte Spor af Liv. En Hytte, og, rundt om den, en maver,
indhegnet Gronning, der er hullet og ssnderrevet ved mang
foldige Klippeblokke, og udenfor Hegnet noget Lyng, hvor en
Ko gnaver, eller en Geed hopper om. Paa Hyttens ene Vceg
sindes en lav Dor og et Vindue, oprindeligt bestaaende af fire
smaae Glasruder; men en, eller flere af disse, ere som oftest
brukne, og Aabningen gaber da om Fragmenterne af et eller
andet Kloedningsstykke. Ovenover Dor og Vindue strcekker en
Rad af torrede Fistehoveder sig; de stirre og aande, som om
de vare sande Helvedeshunde. Og lader Os nu trcede ind i
Hytten, der vil Du kunne udsinde, hvorledes Nordhavet er
som Amme, som Erncererinde; der vil Du ste, hvorledes det
gaacr Mennesket, naar det optrceder i ulige Kamp mod Natu
ren; der vil Du kunne bemcrrke, at der gives andre Slaver,
end en despotisk Forfatnings Slaver, thi ogsaa der vil Du
sinde en boiet Nakke og et tungt Aag. Lcengere inde i vort
Land, fornemlig mellem Hoisseldene, lever endnu en grundkraftig
Race. Hos den aander medfodt, ufortabelig Frihed roligt i det
fulde Bryst; Selvfolelsen holder Hovedet hoit og stuer stolt ud
af Diet; de stcerke Muskler trcenge i deres Spcrnding, og drive
til hoie Hallingkast, eller til lange, lette Spring fra Steen til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
