- Project Runeberg -  Breve /
66

(1839) [MARC] Author: Wollert Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

66
Det er ikke sjeldent, her at stode paa hine stcerkt udarbeidede,
hine mavre, markerede Ansigter, som ere saa eiendommelige for
Sydlandene. Mangen en sort Pupille seer man, der under en
buffet Bryn svommer omkring i det klareste Vand, og borer
med sine skarpe Blik; ogsaa bruun Hud, ofte as den fineste
Tertur. Vosserne ere i Almindelighed opvakte. Deres Ta
lent og Tilboielighed synes fornemmeligen at drage dem hen
mod de mekaniske Kunster: mangen en dygtig Smed, mangen
en stink Uhrmager er fremgaaet af deres Midte. De ere af
en toileslos Djervhed. Er der Nogen iblandt dem, der fsrst
har brudt Loven, der har overhugget dens hellige Snore, bli
ver han som oftest den farligste Forbryder. Vosserne befinde
sig forovrigt endnu i en halv vild Tilstand. De have en uover
vindelig Selvtillit), de fole sig som om de vare Mennestestceg
tens Mdelbaarne; de ere umcrttelige i Nydelse og utcemmelige
i Lidenskab. De siaae endnu og vente paa, at Civilisationen
stal trcede dem imsde, for at tåge dem ved Haanden, og fore
dem ind i en ny Tingenes Tilstand, — Gvilisationen, dette
Kundskabens Troee paa Godt og Ondt. Og det er isandhed
paa koi Tid, at den kommer. Nigtignok vil Varnsligheden,
der klceder saa godt, gaae tabt; Selvtilliden vil forsvinde, thi
Vosserne ville snart komme til at indsee, at de ikke hore til
Jordens meest Vegunsiigede, men dog alligeuel bliver det nod
vendigt, at Civilisationen kommer: vor nuvcerende Statsforfat
ning gjor det nodvendigt; skulde de endogsaa synke ned fra
hvad de nu ere, stolte gammelnorske Selveiere, til at blive po
litiserende «Bauere,» saadanne, som vandre omkring paa To
ten og Hedemarken. Dog jeg vil haabe, at Resultatet ikke
vil blive saaleoes. Her sindes jo en kraftig lordbund, her
staner jo en saftfuld Stamme, Civilifationen har jo ikkun at
stride frem med kunstmcrsstg Haand; den har ikkun at af
stjcrre de overflodige Grene, de ovrige — saa haaber jeg —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:57:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kwbreve/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free