- Project Runeberg -  Breve /
69

(1839) [MARC] Author: Wollert Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

69
en fim Rsdme laae over Ansigtet. Da jeg nikkede til hende,
smilede baade Mund og Kinder og Dine. Hun sad og gyn«
gede paa den sorte Hest, saaledes som en «lli» gyn
ger paa de msrke Vover. Hun drog forbi med Kronen paa
de gule Lokker, som om hun i Virkeligheden havde vceret en
Dronning med sine Terner bag sig. Jeg vendte mig om, og
stirrede ester hende; men snart forsvandt hun, og hun forsvcmdt
som en Drom, som en Drom, der er bleven avlet langt, langt
borte i Feeverdnen. Da jeg atter dreiede mig om, bemcerkede jeg,
at ogsaa min Veiviser, en graahaaret Gubbe, stod og stirrede.
Han rystede med Hovedet, og sagde: «en siin Icente, denne
Anna fra Steire.» Det skjsnne Syn havde opvakt Flammer
selv i hans mere end halvfjerdssindstyveaarige Bryst, hvor
ledes skulde da mine sire og tyve Somre vcere forblevne usaa
rede! Ogsaa jeg rystede med Hovedet, og drommende gik jeg
videre paa min Vei. Der lob blaae Dine og gule Lokker og
fulde Barme og slanke Skabninger igjennem min Hjerne, og
havde jeg den Tid vceret fire Aar celdre, vilde ogsaa sorte Dine
og sorte Lokker have foiet sig til, og gjort Vrimmelen storre.
Da begyndte Veien pludselig at gaae steilt nedad. Det susede
stcerkt, der maatte vcere et Vandfald i Ncerheden; men endnn
bemcrrkede jeg intet. Veien gik fremdeles, under idelige Slyng
ninger, nedad. En stor Klippeblok sprang langt frem, om hvil
ken den maatte snoe sig. Paa den anden Side af Klippe»
blokken aabenbarede et herligt Skue sig. Et mcegtigt Vand»
fald hang dybt ned i en mork, trang Dal. Vandmasstn ud
videde sig, og trak sig sammen; den udsendte sit Perlestov og
sine Melkeskycr, paa hvilke Solen skinnede, og en klar Regn
bue var aftegnet paa den ene Klippevcrg. Den Bevcrgelse,
hvori Anna fra Steire havde sat min Phantasie, vedvarede
fremdeles. Og da jeg nu havde Vandfaldet og Regnbuen
og det glimrende Perlestov lige fora» mig, tcenkte jeg paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:57:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kwbreve/0073.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free