Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
runde, endnu ikke afblomstrede Ansigt der aabenbarede sig de
tydeligste Spor af tidligere overordentlig Skjsnhed; men det
var fornemmelig den Sidste, der fcengslede min Opmcerksomhed.
Miss Ellen besad den Art Skjsnhed, der ligger mere i Udtrykket,
end i Formerne. Ide blode Trcek udtcilte sig noget saa Mdelt,
noget saa oegte Quindeligt, at man maatte have et Hjerte af
Flintesteen under sine Ribbeen, dersom man ikke fslte sig hen
trukken, naar man lod Blikket gaae henover dem. Men over
dette Udtryk afAdel og cegte Qvindelighed hvilede nu en msrk
Skye. Melancholien havde leirtt sig paa hendes skjsnne Ansigt;
den laae der armstottet, og stuede med sit fugtige Die omkring
sig: det var klart, at en skjult Orm nagede paa Ellens sine
Liusnet. Men denne Melancholie, der aabenbarede sig saa ty
delig i hendes Ansigtstrcek, kom ikkun sjelden tilsyne i hendes
Tale. Her herskede Vlidhed ncesten stedse; undertiden kom et
muntert Udbrud, og ikkun meget sjelden scenkede Tanken sorg
modig sine Vinger; ikkun meget sjelden indfandt et msrkt Ud
tryk sig, eller en Betragtning, der var hyllet i Ssrgeflor; men
indtraf en saadan, bar den ogsaa Mgthedens umiskjendelige
Prceg. Det var utvivlsomt, at den kom lige fra Sjelens Dybe
ste, der, hvor de egne Tanker og egne Erfaringsscetninger ligge,
og vugge sig paa uforglemmelige Indtrykke, — indtraf en saadan,
bar den, som sagt, ATgthedens umiskjendelige Prcrg. Den var
saa dybtfslt og tillige saa msrk; den syntes at ville udstsde
lange Suk, og den bar til Devise: »Kundskabens Trcee er ikke
Livets Trcee.» — Mm det var ikkun meget sjeldent, at Tanken
scenkede sorgmodig sine Vinger. Hvad der i Almindelighed
udmcerkede Ellen, var hendes Vcesens fuldkomne Harmoni,
og, som en Fslge deraf, en uafladelig Bestrcebelse ester at forjage
alt Skurrende l hendes Omgivelse. Paa mig havde hun den
samme Indvirkning, som en fuld og herlig Musik, som f. Ex.
Ouverturen til Semiramis. Disharmonien forsvandt fra mit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
