- Project Runeberg -  Breve /
93

(1839) [MARC] Author: Wollert Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

93
blaae Die; hendes lomftuebarm bslgede under Pantseret;
Skjoldet hang paa hendes Arm, og den stcrrke Landse holdt
hun i sinHaand; Krig huede hende, og hun var tilsted?, hvor
den rasede. Anderledes forholdt det sig med Naboerigets Mi
nerva. Nigtignok sprang ogsaa hun udaf sin Faders Hoved;
men denne Fader — Gud veed hvo — var ikke den altover
stuende Jupiter; heller ikke var hun, Datteren, i Fsdjelens Dieblik,
fuldtvcrbnet; Mod luede ikke, i hendes Die; dette var ikke klart
og blaat, nei! saa svagt og taagehyllet, at det behovede stcerkere
Briller, end nogen Opticus hidtil har stedet; hun bar ikke
Landse i sin Haand; heller ikke var hun tilstede, bvor Krig
rasede; nei! i Haanden holdt hun en Gaasefjer, som hun dyp
pede i Vlcek, og malede frygtelige Tildragelser saa grcesseligt
stygt, at bun selv forferdedes ved dem: hun kunde aldrig
glemme dem, de indfandt sig atter og atter, saavel i hendes
vaagne Tilstand som i Sovne, og foruroligede hende i den
Grad, at hun, den stakkels Qvinde, omsider tabte aldeles For
standen: hun troede i enhver Ting at see de samme grcesseligt
stygge .Tildragelser. Denne svenske Minerua oploftede nu ogsaa
sin Stemme. Hun gjenlog den gamle Beretning om hvor
ledes Carl den store, da han, medens han opholdt sig i det
sydlige Frankrige, en Dag havde reist sig fra Spisebordet og
var traadt hen til et Vindue, der vendte mod .Dsten, pludse
ligen begyndte at groede. Hoffolkene forbausedes; de saae paa
hverandre, betragtede Keiseren og saae igjen paa hverandre; de
spurgte hverandre, og spurgte omsider ogsaa Keiseren; men denne
forblev lcrnge fordybet i sig selv og i Taushed. Endelig
vinkede han dem hen til Vinduet, og da de alle havde ind
fundet sig der, og stode tause omkring ham, og stirrede paa
ham med sporgende Miner, loftede han langsomt Armen og
pegede hen paa nogle smaae Skibe, der laae ved Stranden.
Disse Skibe tllhorte Normanniste Soerouere. Keiftren pegede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:57:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kwbreve/0097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free