Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
Riger; men at denne Tid nu forlamgst var forsvunden, at jeg
nu var bleven aldeles blind for denne Slags Hceder. Dog
denne min Forsikkring vilde neppe have udretttt meget, der»
som jeg ikke tilfoeldigviis havde havt aldeles overbevisende Do
kumenter at stette den til. Og, da jeg havde forelagt ham
disse; da ethvert Spor af Tvivl var forsvundet; da Overbe
viisningen om , at Sneehcetten ikkun indtog den anden Rang
blandt Norges Fjelde, omsider havde gjort sig gjoeldende hos
ham, var det, at jeg selv maatte kalde den Indskydelse uhel
dig, der havde drevet mig til at gjere ham opmcrrksom paa
den Vildfarelse, hvori han svoevede med Hensyn til Sncehcetten,
thi han saae saa ulykkelig ud; han havde vandret om den
hele Dag igjennem, og tramgte saavel til Fsde som til Hvile;
men han gav sig ikke Tid til hverken at tåge Fode, eller at
soge Hvile. Han lod oieblikkeligen spcende for, og erkyndigede
sig omstcrndeligen om den korteste Vei til Horrungerne. Jeg
bestroebte mig for at bevcege ham til, at udsoette Reisen til
nceste Dag; men forgjeves. Han opholdt sig endnu ikkun for
at skrive med store Bogstaver i Skydsbogen : Bneel,»:lt«n
l8
not tl»o liitzllozt lnountuill In I^or^v«V)" og da dette var
gjort, drog han bort. Jeg stod ude i Gaardsrummet, og sulgte
ham med Dinene. Hans Karjol rullede henad Veien med en
Stormskycs Hurtighed; han jog afsted, som om det ffjsnneste
Haab havde staaet foran ham og havde smilet og vinket ham,
eller som om Furierne allerede havde lagt deres Hoender paa
hans Karjolbcenk. Jeg rystede uvilkaarllgt paa Hovedet, og
udraabte: «Mennesket er isandhed et besynderlige Dyr.»
Hvorfor kan jeg ikke vedblive at tale om lerkind og om
Dovrefjell) og om hvad jeg der har opleuet? Hvorfor skal jeg
allerede saa snart tilbage til Hovedstaden, som jeg, for ikke
mange Uger siden, forlod aldeles treet og saa kjed af, at jeg
onskede mig hundrede Mile borte. Jeg havdo endnu saameget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
