Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
snart forsvandt den, og forst langt, langt henne kom den atter
tilsyne igjen; men nu var den ikke lcengere msrk og alvorlig’
den var bleven blid og smilende; den var blank og glimtede
som Solv. Paa begge Sider af Veien scenkeoe Dvcrrgbirke deres
Arme^i Taushed; de stode uden at rore sig, som om de vare
forstenede. Til Venstre Snechcetten, der ragede hoit frem over
Aasen; den var msrk og tagget og skarp og stolt og udfor
drende, som en Hanckam. Taagen begyndte at rykke frem fra
Daldybderne i lange, smale Colonner; Elven sendte sine Or
geltoner, og Vjelderne Mngede, langt borte fra, som Vede
klokker; ellers var Alt Taushed: Jorden laae som kncefalden i
Andagt. Og dette Syn, hvormange Stroenge bragte det ikke
til at vibrere i Brystet, og til at klinge i sympath etiske Akkorder j
Det ene blode, melodiske Villede reiste sig efter det andet, og
omsvcevede mig lige indtil jeg satte min Fod i Vcerelset, da de
bleve trcengte tilside af min Vertinde, der ytrede sin Uvillie over
min lange Udebliven, min Vertinde, denne gode Kone, der er
omhyggelig som en Moder, og hos hvem jeg ikkun har opdaget
en Feil, nemlig hendes stemme Vane at domme ufordelagtigt
om alle de Personer, der reise hendes Huus forbi, uden at
overnatte der. Men, naar jeg havde sat mig tilbords, indfandt
de blide Villeder, som den skjsnne Aften havde fremkaldt, sig
atter, og forst naar jeg, efter at Maaltidet var endt, satte mig
hen ved Kaminen imellcm de Englcendere, som ogsaa opholde
sig her, begyndte Villederne at blive «tydeligere: de bortfjernede
sig, og vinkede mig omsider god Nat. Nu var nemlig Op
mcerksomheden bleven henlcdet i en anden Retning; jeg havde
nok at gjsre med at betragte de Personer, som omgave mig.
De sade, paa begge Sider af mig, stive og fornemme som
Ertsstatuer. Naar de stundom udstrakte Haanden efter det
paa Kaminen staaende Glas med "kranclv »nd ovaler," fore
kom det mig,’ at jeg horte Hjulvoerket rasle i en Automat, og,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
