- Project Runeberg -  Breve /
114

(1839) [MARC] Author: Wollert Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

114
af — Gudm Bacchi var allerede paa mine Lceber, men nei
— af Guden Spiritus’s prcrgtige Gaver. Han betragtede os
med et langt, mistcenkeligt, underssgende Blik, — et Blik, der
udentvivl er egent for alle Galeanstalters Opsynsmamd, — og
efter omsider at have overtydet sig om, at vi vare «ved vore
Fem," at vi ikke vare af hans Nige, bleve vi ledsagede omkring
i Bygningen. Min Ven fremsatte en Noekke af Sporgsmaal,
der vedkom Anstalten, og omsider, om det vel undertiden hcendte
sig, at Syge, der vare blevne indbragte her, udgik igjen hel
bredede? "NoestenAlle udgaae helbredede,» var Svaret, et Svar,
der, ester hvad jeg havde stet, ikke kunde andet end soette mig
i den hsieste Grad af Forbauselse. Jeg betragtede min Ven,
et ironisk Smiil spillede om hans Mund og Vantroen sad i
hans Blik. "Blive da ikke de Sindssuage, naar de doe, be
gravede indenfor denne Bygnings Mure?" spurgte han igjen
med Fiinhed. Du vil i dette Spsrgsmaal sinde det klareste
Lys, der kan kastes paa denne Anstalt.
Naar man er forbi Kirken og Galehuset, og fsrst har
passeret en liden Broe, kommer man til en Deel af Byen,
en Art Forstad, der fsrer Navn af Grenland, et Navn, som
man, ved forste Blik, vil sinde scrrdeles passende. Men veed
man hvad der forstaaes ved en Eskimoe, og hvorledes en saa
dan seer ud, og betragter man nu igjen de mange lange, pjal
tede, blonde Skikkelser, der snige sig forbi til Heire og Venstre,
M man, om man ogsaa er aldeles udenfor sit Vesiik, snart fole
sig overbeuiist om, at dette ikke kan verre en Deel af det store,
noksom bekjendte Grenland. Man skulde, forudsat at man virkelig
var aldeles udenfor sit Bestik, heller antage, atZigeunerne om«
sider havde fattet stillesiddende Tilbsieligheder; dog det er sandt,
Zigeunerne ere jo Sydens Born, som deres skarpe Ansigtsformer,
deres morke Hud, Håar og Dine ogsaa virkeligen udvise dem
fit ygere; — ja, man kunde maaskee antage, at verre i en eller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:57:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kwbreve/0118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free