- Project Runeberg -  Breve /
122

(1839) [MARC] Author: Wollert Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

122
fortvivlet, og saa meget mere , som den befrygter, at Du vil
ansee dens Taushet», som dog ligger i Sagens Natur, ikkun
som en Mangel paa god Villie. Nei, det var virkeligen ikke
paa Skwmt, da jeg ovenfor boiede Hovedet for Dig med
sand christelig Selvopoffcelse, og udraabte: Seigneur! stee ikke
min, men Din Villie! Nei, Villien er ved Gud den bedste.
Det er den, som driver mig til, uagtet at Haabet allerede for
lcengst er blegnet, endnu at stirre paa Hovedstaden, jeg mener
dens «legemlige Billede, saaledes som det staaer i Luften foran
mig. Jeg stirrer endnu paa det, men jeg mcerker vel, at det
er forgjeves: Hovedstaden drager frem og tilbage, jeg lader
den svoeve fra Hmre til Venstre, og fra Venstre tilHsire; jeg
betragter den fsrst i dens Heelhed, derncest i dens Detailler;
jeg afklceder den det Sammenstydende i dens Form, og frem
trcrkker huer notabel Enkelthet», og Hovedstaden staaer, efter
denne Operation, foran mig som et Voxprceparat, der skal lette
Anatomiens Studium; men forgjeves. Jeg fatter endnu een
gang hver Enkelthed med Haandcn, og dreier dem om, og be
seer dem fra alle Kanter; men forgjeves. Hovedstaden i dens
Heelhed og i dens Enkeltheder bringer mig hver Gang, dm
sucrver forbi, ikkun til atter at udraabe: "Det er jo hverken
Fugl eller Fisk," Og derfor er min Tanke fortvivlet, thi jeg
vilde dog giue Dig Noget, som er enten Fugl eller Fisk. Min
Tanke er sortvivlet, og uden Haab om at blive befriet fra For
tvivlelsen, dersom den vcdbliuer at stirre paa Hovedstaden.
Men bedre synes det mig at verre, at «drive den i Skoven»
end at lade den qvcrle sig i sin Fortvivlclse, altsaa "i Sko
ven," med den, indtil jeg har samlet mine "Syvsager» og sat
mig i Karjolen, der stal bringe mig til Throndhjem. Naar
jeg er i Throndhjem, tales vi atter. Adieu!
5 5
5

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:57:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kwbreve/0126.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free