- Project Runeberg -  Breve /
162

(1839) [MARC] Author: Wollert Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

162
Jensen. la, thi Verscmaalet er som oftest rigtigt, og Rimens
ere som oftest rigtige, og desuden sindes en heel Deel hoit
klingende Ord henstroede, — alt Dette udspreder en Glands,
som nok kan fsre en Uovet bag Lyset. Men denne Glands,
er som liskrystallers, der siyde hen, naar Solen gjennembryder
dem: man har ikkun at kaste Tanken djervt paa P
. A. Jen
sens Digtkrystaller, og de ville ogsaa styde hen, styde hen til
Vand.
Ved Siden as Welhaven er, i de senere Aar, en anden
Digler fremtraadt, som strax ved sin Fremtrcrden tiltrak sig
en hoi Grad afOpmcerksomhed. Da A. Munchs "Ephemerer"
havde seet Dagen, lyttede Folket; dtt studsede og lyttede atter,
og det solte sig henrevet. Det var en reen og klangfuld Harpe,
som havde begyndt at tone. I denne Harpe var det ikkun
de korte Strenge, som skjalv. Der hortes ingen, etter ikkun
hoist faa as hine dybe Bastoner, der ryste Tilhorerne, og
gjore dem alvorlige, idet de bringe dem til at skue indad; nei
det var ikkun de koriere Strenge, som rortes, men idet disse
bcevede, udsendtes en Skare as melodiose Versener, der flagrcde
saa let hen paa deres farveskjsnne Vinger, at Tilhorerne uvil
kaarligen begyndte at smile og at stirre hen i Luften med
det drommefulde Barndomsblik. — Iblandt disse letsiagrende
Ephemerer er der een, som fornemmeligcn synes mig at for
tjene Opmcerksomhed: et Digt indeholdes i hiin Digtsamling,
der er betitlet, lernmasken, et herligt Digt, et Digt as sielden
Skjonhed. Her kaster Dikteren den hele Begeistring, som
den Gjenstand, han vil behandle, som det Billede, han ytt
tegne, har fremkaldt hos ham, tilbage paa selve Villedet, og
dette fremstaaer, som en Folge heraf, med saa levende, dybe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:57:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kwbreve/0166.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free