Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
menneskelige Lidelser maa tjene til — naar et harmonisk For
hold ikkun sinder Sted — at fremhoeve den dode Natur, og
trykke dens Billed dybere ind i Sjelen, er det, at jeg har
troet, at selv denne übetydelige Fortoelling , naar den knyttes
til en Tegning af den Egn, hvortil den siutter sig, dog allige
vel, uagtet sin Übetydelighed, vilde interessere Dig.
Det var en mild, sijcrneklar Vinteraften, en Aften, som
det stjonne, ja det mere end skjonne, det underfulde Italien
ikkun eier paa denne Aarstid, at jeg drev uden Maal op og ned
i den store Toledogade. *) Luften var saa rem og saa let,
at Vaarfslelser fremkaldtes i mit Bryst og Vaarbilleder i min
Phantasie; de omflagrede mig muntre og lokkende paa deres
farveffjsnne Libelle- Vinger. I de fleste Boutikker vareLam
perne tcrndte; de kastede et temmeligt stcrrkt Skin ud paa Ga
den. Da faldt mit Blik tilfoeldigviis paa en af de Forbi
gaaendes Ansigter, og Blikket blev lynskarpt, og jeg studsede:
— var det ikke Harald? Jeg vendte mig med Hurtighet) om.
To Bin?, fulde af Forbauselse, stirrede mig imsde som om jeg
havde vceret en Gjenganger; —jo jeg gjenkjendte strar de skjon
ne, cedle Trcek — det var Harald. Harald havde vcrret min
Barndomsven; men Aar havde nu holdt os fra hinanden.
Dog de Vaand, som knyttes i Livets Morgen, kunne aldrig
ssnderstides. Krcrfterne, som drive Mennesket, kunne trcrkke
Baandene ud til at de omsider blive saa tynde, at de neppe
*) Den fornemste Gade i Neapel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
