Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1—’0
Og Rogtet sagde, at han Verdensstaden
Sig nærmed’ ene fast. Da strømmed ud
Fra Nomas Porte Oldinge og Børn,
Og Længsel lhste, med Forventning blandet,
I Alles Blik; den iled paa hver Fod.
Selv Noeret, som i Drømme sad paa Anven,
Udstrakte sine Hænder, medens Smiil
Paa Læben leged’ ubevidst. Det var
Som om en nye Forloser nær-med’ sig.
Og rundt i Staten fløi Beretningen
Om Anjou’s Vaabendaad fra Mund til Mund,
Af Jubelraav ret ofte afbrudt dog.
Manfred.
Det dumme Folk! et Afgudsbilled nyt
Det fundet har, som snart det vil igjen
Forlade; Legetøi, som stilles høit
J Glædens Ruus! —
Budet.
Da Skarenfkommen var
Nu nogle Mile vort fra Noma’s Taarne,
Den mødte ham, den haarde Anjou’s Greve,
Og ingen Ende blev paa Bifaldsraabetl
Enhver nu vendte om, for ham at følge
Til Klostret, Sanrte spanl, hvor han tog ind
Ja, Herre! Synet sælsomt var tilvisse:
Han gik i Midten af den vilde Skare,
Et Asgudsbilled, som du sagde, ligt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
