- Project Runeberg -  Manfred. Drama /
52

(1840) Author: Wollert Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

52

Som Himlens Sol, det store, klare Lysi.
Dog ligemeget! Dronningen vist nu

Som Brøde paa sin Ungdomsvarme seer:
Jeg derfor er til Byrde hende, aldrig
En Sammenkoij hun vilde tilstaae mig.

Jo.
Til Slottet kom, jeg Eders Navn fortierl

la Cerra.
O, nei! det gaaer ei an: ved første Blik,
Hun kastede paa mig, hun vilde raabe,
Og Lyden vilde løbe hurtigt, fjernt,
Et Angstens Bud, og kalde hendes Folk.

Io.
Men jeg det saa kan mage jo, at Ingen
Er nær, naar J til hende gaaer?
la Eerra.
O, nei!
Med hende maa jeg tale her. Og du
Vil altsaa ikke staae mig bi? vil altsaa
Ei redde Dronningen fra Faren svar,
Som truer hende, hvis jeg hende faaer
I Tale ei?
Jo.
Om jeg vil hende redde?
Mit Liv og Blod jeg vil for hende offre!
Men overtale hende til, at gaae alene
I Natten ud; at snige sig i Mørket,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:57:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kwmanfred/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free