Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
R
Er fulgt en Vinternat, hvis Kulde vider,
Mens Tordnen ruller, Lynet strækker vildt
I Mørket sine blege Tunger ud,
Og Stormen hyler med sin baese Stemme.
Ia, Verdnen i mit Bryst er odelagt,
Og Hjertet lukket, Taarekildesi aabnet,
For at mit Liv kan flyde hen saa sagte
J Jammer og Glændighed. O, nei!
Ei vit jeg sidde stille mange Aar,
Og vente Døden rolig i mit Kammer;
Jeg ende vil som Blomsten, Stormen river
Af Stænglen og i Havets Vover kaster.
Efter en kort Pause-)
En Tante griber mig, ja vandre vil jeg
Den Vej, som mine kjække Fædre viiste.
Cum iler Mad
Fjerde Stene
(forestiller Pladsen ved Marta’s Kloster. Det er Aften).
la Cerra anden-: i sin gave-»
Hvor hurtig Hjertet) banker af Forventning!
Den trækker mig i alle mine Lemmer,
Og driver mig-afsted. Jeg vandret har
Nu flere Tititer op og ned urolig,
Og end hun kommer ei; — o, nei! o, nei!
Ei Længslen jager hende med sin vabe
Saa hurtigt hen til Maalet, som den mig jog.
Maaskee hun kommer ei? mig Jo lod
Dog sige, at hun komme vilde, — ja!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
