Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
ville netop ledsage Alonzo, der nu staaer i Ynglingsalde-
rens lraftigste og skjønneste Blomster paa en saadan
Julereise.
Vi finde ham Juleaftens Morgen —- denne tilsyne-
ladende Modsigelse maae vi bede Læserne om ikke at
lægge os til Last, da vi ikkun, i at fremsætte den, folge
en almindelig Sprogbrng — visinde ham altsaa Juleafteno
Morgen i Lodningen paa Veien fra Vigmn til en Na-
bodal, hvor han var bleven indbnden, for at tilbringe
Julen. Den selvsamine Provrietaiks Enke, der havde
solgt Vigum til Don Alarez, og hvis afdode Mand tid-
ligere havde beboet denne Gaard, levede der paa en for
denne Egn temmelig betydelig Eiendom tilligemed sine
Bem, en Søn og en Datter. Sønnen var omtrent paa
Alonzo’s Alder. De tvende nnge Mennesker havde ofte
truffet sammen, naar de vare vaa Iagt eller Fiskeri oppe
i Fjeldene. De havde følt sig« hentrutne mod hinanden,
og efterhaanden var et temmeligt inderligt Venskab bleven
knyttet mellem dem. De besøgte hinanden hyppigt , og
bestandigt tilbragte den Ene de længere Hoitider hos den
Anden, enten Harald hos Alonzo baa Vigiim, eller Denne
hos Hiin paa Fladegaard. Dog vak, fornemmelig i den
sidste Tid, Alonzo langt oftere Haralds Gjæst, end Ha-
rald hans, maaskee som Følge af, at de unge Mennesker
paa Bigum følte sig trykkede og hermmede i deres Mun-
terhed ved den gamle Spaniers dybe Alvor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
