Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
nogen Tid de Spoer, som Fugle og andet Vildt havde
efterladt. .
Paa denne Maade naaede de omsider det Punkt,
hvor Veien igjen begyndte at løbe ned i Dalen til Flade-
gaaed. Aftenen havde allerede lagt sig ned, dog var
Mørket, omendskjøndt Himlen endnu skjultes af taette
Skyer, ikke saa ftaekkt, paa Grund af den Løsning, som
den just faldne Snee gav fra sig, at de havde Vanske-
lighed med at udfinde Veien, saameget mindre, som Begge
kjendte nøie saavel denne som hver Gjenstand, der fandtes
i Nærheden af den paa den hele Længde. De bleve
derfor ved ai vandre ufortrødent, dog snart indtraf et
nvi Tilfælde, der virkede endnu stærkere paa deres Nerve-
system end Alt, hvad de tidligere havde gjennemgaaetpaa
denne skjebnesvangre Dag, og som bragte deres Blod til
afvexlende at isne og koge. ·
Vi have sorglemt at omtale, at vore Ungersvende, da
de vare i Sæterhptten, hvor Alonzo’s Hest blev efterladt,
havde hørt Tuden anlve, men deels varede saa vante til
denne Lyd, deels klang den endnu saa fjern, at den ikke
i mindste Maade opvakte deres- Uro. Men da de vare
i Begreb med at stige ned i Talen, og netop befandt
sig i Midten af en meget fteilBakke, hvor en dvb Kloft
aabnede sig paa Veiens ene Side, næsten umiddelbart
ved dens Rand, i hvis Bund en Elv brummede og brø-
lede, medens paa den anden Side Fjeldskrcenten hævede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
