Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
huling under Stenen , hvorigjmnetn Ulvene forsøgte paa
at krvbe ind, men forgjeves: det var dem for snevert. De
indskrænkede sig nu nogen Tid til kun at bevogte Aab-
ningen, derpaa begyndte de at slrabe i Jorden, udentvivl
for at gjøre Hullet stort nok for dem til at trænge
igjennem. Men da de vare paa det ivrigste ifærd her-
med, oplystes den hele Egn pludselig: et Skud faldt,
der bragte det ene af Rovdyrene til Jorden og drev
det andet langt paa Flugt. Alonzo og Eivind havde
nemlig fra deres høie Standpunkt flere Gange lagt an
og trvktet af, men stedse uden Nytte, det vaade Krud
paa Fængpanden vilde itte fange Ild; endelig foretog
Alonzo sig , at tørre alle Gevaerlaasens pdre Dele med
den største Omhyggelighed , derpaa kom han nyt Krud
paa Fængpanden, skrabede Neglen med · Flinteslenen,
lagde igjen an, trykkede af, og frembragte med sit Skud
de Virkninger, vi nylig have omtalt.
Vore Ungersvende stege igjen ned, og fortsatte deres
Vei rpaa det skyndsomsie, uden at forsøge paa at faae
Nafk med , thi de vovede ikke at nærme sig Klippeblob
ten, da Ulven, som laae faldet der, muligen ikkun var
saaret, og kunde ved deres Mermelse arbeide sig op, og
samle sine sidste Kræfter for at anfalde dem; de holdte
det for langt rigtigere, først at oppebie næste Dag, da
de vilde komme igjen og bringe ’Hunden Hjælp, thi
indtil den Tid maatte den kunne holde det ret godt ud i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
