Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52 «
for ei urimeligt, at det netop var Bevidstheden om ak
være i Besiddelse af historisk Adrl, hvilken hiint Sagn
havde fremkaldt i den Arnesenske Familie, der havde dre-
vet de tvende udmærkede Krigere«, som vi ovenfor have
vaapeget, bort fra deres Fødestavn, Faderens simple Hytte,
for med Sværdet i Haand at tvinge en vankelmodig
Skjebne til mere Netfcerdighedz at tvinge den til, atter at
smile til denne Æt, som den nu i saa lang Tid havde
vendt Ryggen. Dog dette være som det vil; nærmere
vor Fortælling ligger udentvivl den Kjendsgjerning, som
vi nu ville anføre, at Arnesennerne, efter at være rykket
op i Provrietairernes Klasse , fremdeles vedbleve at be-
handle deres nye Sideordnede i Stand med den samme
Følelse as Overlegenhed og med det samme Udtryk af
Fornemhed, som de tidligere , da de endnu vare Bønder,
havde havt og viist med Hensyn til deres Ligemæud,
Bønderne. Der fandtes meget faa Embedsmcend og andre
tonditionerede Familier i Egnen, som den Amesenske
værdigede at stille paa samme Trin med sig selv, og
med hvem den vilde omgaaes fortroligt. Denne Fornem-
hed blev af Alle, som følte sig stødte derved, kaldt
»Bonde-Hovmod,« og gjort latterlig som saadan, men
herved lode Arnesennerne sig ikke bevæge til imindste
Maade at forandre deres Opførsel, og de havde omsider
« deri Satisfaction at see, at Enhver i Egnen, om han
ogsaa i Begyndelsen viiste sig uvillig, dog tilsidst lod sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
