Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
var en af hine deilige , sine, ætheriske Blondiner, som
ikkun synes at kunne udvikle sig under Rordens Himmel,
høi as Skabning, men noget spæd as Lemmer, dog vare
disse de skjønneste af Form , og til en udmærket Grad
vel proportionerede· I Ansigtet de fineste Træk, hvori
Ynde og Skjønhed straalede med næsten overjordisk Glands;
den hvidesie, gjennemsigtigste Hud, og paa Kinderne laae
Rødmen saa fiin og let, som om den havde været aandet
derpaa; i hendes store, klare, blaae Øine lyste Faderens
hele Venlighed og Blidhed, men forbunden hermed ogsaa
et Udtryk- as melankolsk Sværmeri, som gjenfindes næsten
hos alle disse Nordens ædleste Blondiner, og der uden-
tvivl fremkaldes af den altfor haarde, kolde Omgivelse,
hvori de ere blevne hensatte, der oste maa gribe forstyr-
rende og tilintetgjørende ind i deres Væse11s himmelrene
Harmonier. Hun var en as hine Ovindeskabnlnger, som
hvile straalende over Ynglingens vaagne Drømme, naar
Kjærligheden for første Gang har sukket i hans Bryst,
og driver ham til at vandre ene henigjennem Dalen, medens
Maanen sietter sine Straaler-, og Soen skummer sit
Selv; dog vi komme senere til at omtale ogsaa Thora
saa ofte, at det udentvivl vilde være urigtigt, nu at dvæle
længere ved hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
