Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
paa deres Vei, ansaae hun det for rigtigst, at gjøre dem
uskadelige ved selv at gribe Tøilerne.
Paa dennne Maade gik det nu nogen Tid ret godt;
men da begyndte Skibsted igjen at blive urolig, og at
tragte efter Tøilerne. Han forsikkrede, at han ikke vilde
lade sig kjøre af et Skjort, saameget mindre, tilføiede
ban, »som dette Skjort ikke forstod at kjøre, tbi de ryk-
kede jo ikke fra Stedet! alle Træer ved Siden af Veien
løbe dem jo forbi!« Procuratoren blev omsider saa høi-
røstet, at Harald ansaae det sor rigtigt, at anvetroe sin
Kane og Thora til Alonzo, og at tage Plads bagyaa den
anden, for at holde Procuratoren i Orden.
Alonzo og Thora vare nu sig selv overladte, og
denne Omstændighed, bvor ubetydelig den var, var dog
bestemt til at have den allervigtigste Indflydelse paa deres
Liv, ja til at gjøre det til hvad det blev, til at give det
baade Retning og Form. Den var for deres Liv det
Samme , som Vindpusiet er for Sneemassen, som det
forvandler til Lavine; uden det vilde maaskee Sneen have
ladet sig gjennemtrænge af Solens Glød, og være rislet
ben i tusinde udmærkede Strømme, uden at sylde Dalen
med Rædsel og Sorg. Denne Omstændighed var for
deres Liv, hvad Kirketaarnet i den stille Landsbye er for
Tordenskyen; uden det vilde den have gledet rolig hen
over Himmelbuen og vcere sorwunden bag Horizonten uden
anden Virkning , end at bave bragt Skygge for nogle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
