Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
tigere Arnens Afkald, og heri ligger vel ogsaa Grunden
til dens huuslige Tilbøielighed. Staden ansees som en
hellig Fugl, som ingen Sager vil rette sin Bøsse mod,
uden i det eneste Tilfælde, at Hestene paa Gaarden shgne,
thi en død Skade , ophængt i Stalden, ansees at have
Magt over alt Shgdomsstof.« Overbovedet kan Staden
ansees som det høie Nordens Stort.
Flere af denne Fugleart sad nu paa de yderste
Grene as de mægtige Træer, vi ovenfor have paaheget.
De sad rolige; deres ellers saa store Travlhed var sun-
" ten med den synkende Dag, deres ubehagelige Stemme
forstummet. Det vak, som om Naturens Rolighed og
dens Skjønhed ogsaa havde lagt sig om deres Bryst, og
sangsin søde Vuggevise. «
Det blide , skjønne Billede,»som laae foran Eivind,
syntes ogsaa at gjøre sig gjældende hos ham. Han
standsede et Øieblik og saae sig om, og kostede veemodigt
med Hovedet, men da en Taare samlede sig, rev han sig,
tilsyneladende med Magt, udaf sin vaagne Drøm, tørrede
Taaren, som det lod, uvillig af sit Øie, og naaede snart
med lange Skridt Gaarden, og traadte ind i Vaanings-
huset.
Derinde, i den store, reenlige, men noget dunkle
Stue, soresandt han Ingen, uden en lille Dreng, en Søn
as Huset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
