Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
paa Hoiens Top, der kan sige til Bandreren: slandol og
betænkt-«
»Faderi« bad Bertha, der stod ved Skjaldenv Side,· —
»Faderl fortcel mig om den vældige Vidrunz sortael mig
om den deilige Nagnhild, og om Odder, Heltenes Lyst-«
»Vidrun,-« begyndte Sangeren, »var med sine Svende
paa Herrtogz men hjemme sad Odder, chetnpens Søn:
han skulde bevogte Gaarden og Sostren, den deilige
Ragnhild. Da hendte det sig en Dag, at Odder drog
ud; han vilde jage i Skoven, hvor Hjokte bedede i
hundredviis mellem Virtenes hvide Stammer, og drutte
af de speilblanke Smaasoer. Men Astnen kom, og Odder
vendte ikke tilbage. —
»Hvor bliver min Odder af!« udraabte Ragnhild,
»Maanen løser sit Haar og spreder det over Dalen.
Fuglen blander paa Qvist. Kun Uglen vaager og taber,
og endnu er han ei vendt tilbage fra Høien, k- hvor bliver
min Odder afl-
Hun iler ud; hendes Skridt skjælve opad mod
Høiens Top, hvor mellem Virkenes hvide Stammer
.Hjorte bede i hundredviis.
»Odder, min Broderl horl det er din Ragnhild,
som kalder! svar din Nagnhild, hun døer af Angst!«
thun Eehoet svarer: »as Angst-«
Hun trænger ind iStoven, og raaber atter: »Odderl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
