Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
og aldrig see dine Hunde, naar de vende med nedhængende
Haler trætte tilbage fra Jagten.
»Dæmv din Kammer, Nagnhildl see mig i Ansigtetl
jeg er jo Odder, din Broderl Thiodols traf jeg hist nede
ved den skummende Elv; han spændte sin Bue mod mig,
men hans Piil hvislede forbi; jeg styrtede løs paa ham,
og han saldt. Hans Klæder tog jeg paa, thi jeg vilde
see, om Svendene hjemme paa Gaarden vilde ræddes,
naar jeg kom saaledes tilbage sra Jagten, eller om de
modige vilde gribe til Vaaben.«
Nagnhild tog Odders Haand , og de vandrede ved
hinandens Side tilbage mod Gaarden.
Men, da de naaede ned i Dalen ved Høiens Fod,
hvor en Elv kaldte sit Gcho fra hundrede mosvegroede
Klipver, standsede Nagnhild
«Hvi tude dine Hunde?« spurgte hun, »de svidse
deres Øren og see paa dig , som om de vilde advare;
maaskee lurer en Fjende bag Birlenes Stammer, eller et
Rovdvr sniger sig om mellem det tcette Lovz —- hvi tude
dine Hunde? seel de lugte Jorden og see paa digl«
»For en lurende Fjende ,« svarede Odder, idet han
slog paa sit Svaekd, »har jeg dette, at sætte ham til
Endemaal paa hans Vei, og, hvad et Rovdvr angaaer,
vil der neppe findes noget, der formaaer at ile. hurtigere
assled end dette vingede Sendebud.« Han tog en Piil
ud af Koggeret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
