Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129·
sin Hvile fandt han her paa den blomsterstnpkkede Bred,
her i den brusende Elv,· og Faderens spiil bragte ham
den!« «
»Gr din Tunge bleven til Slangebrod, og dine
Ord til Eddet?«« stammede den gamle chcmpe, idet han
traadte hen til Given, og stirrede paa Liget, som Smaa-
lsolgerne hævede og bragte til at synke.
»Sandt Ord talte du, Datter! min Daad dræber
mig !« udraabte han derpaa, idet han styrtede sig i sit
Spad.
»O Fader! oVroderi« klagede Nagnhild, »·J, mine
Kjæreste! Begge har een Tag ranet mig! — Naar vil
der blive Stilstand for mine Taarer! Fra nu af vil
jeg ikkun sidde ved Foden af Eders Gravhoiz der vil
jeg sidde og blande mine Klager med Vinden , og da,
naar Maanen kaster sine Straaler mellem Hostnattens
sortegraae Skyer, ville I paa Hoiens Top maaskee vise
Eder for mig og tale med Eders Nagnhild, — o , Al-
saderi naar aabner Graven sit Skjød for den Sørgende-,
og bringer Hvile og Trøst
»Sørgeligt var dit Qvad, Fader!« stammede Bertha, ·
da Erik havde endt.
»Sørgeligt, men sandt,« svarede Skjalden.
»Bravoi bravoi du, Lochlins lhshaarede Under
som dit Digt siger,« udbrød Alonzo, »bravo! min egen .
Roed og Sol-. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
