Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
om ade, Gud veed hvorhen, og i hvilket slet Selskalsls«
Hun tilkastede ved disse Ord Alonzo et Blik , fuldt as
Uvillie og Foragt.
Alonzo blussede, og udbrod med en Stemme, sotn
Helvede og næsten qvaltes as indre Bevægelse: »Mae
daml as den Modtagelse, som jeg denne Gang har nydt
i dette Huus, kan jeg ikke tvivle om, at de just udtalte
Bemærkninger sigte til mig. Det Fornærmende, som de
indeholde, skal jeg ansee mig for god til at tage mig
nær, og skal ikkun forsaavidt lade mig influere as dem,
at jeg skal skvnde mig bort fra , og vel vogte mig sor,
ostere at sætte min Fod i dette Huus, hvor jeg, efterat
have været indbuden og have tilbragt saa mangen glad
Time og næsten været behandlet som Søn, nu pludseli-
gen erholder et saa staaende Beviis paa den noksom om-
talte norske Gjæstsrihed.«
Han ilede ud.
»Lhkke vaa Reisenl« raahte Madam Amesen efter
ham.
Skihsted brød nd i en høi, dog noget tvungen
Latter.
Thora havde allerede forladt Værelset, men Harald,
som havde været Vidne til denne Scene, skyndte sig ester
Almtzo, og hestræbte sig for at holde ham tilbage: .
· »Du skal ikke vryde dig om hvad hun sagde, Mon-
zol hun er vred, men vi skulle nok saae hende god igjen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
