Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
mig, fristes jeg til at troe spaa Sinnpathier og Antipay
thierz til at antage, at de menneskelige Sjæle ere emanerede
fra utallige Kloder-, hvoraf enkelte ere eensartede, medens
andre ere aldeles forskjellige, og at denne Assinitet og
Forskjellighed sidenefter, ved Menneskenes Sammentraessen
her paa Jorden, gjør sig instinktmæssig gjældende ved, li-
gesom iAaturem at tiltrække og skastodez da jeg traadte
ind i Eders Dagligstue, og første Gang,lsemasrkedeSkib-
sted, der stod henne ved Bordet med et tomt Dramglas
i Haanden, følte jeg mig, som om en Ulv havde stukket
sit Hoved frem as det tætte Lov ved min Vejs Side,
og viiste mig Tænder. At jeg har gjort et ligesaa ubehageligt
Indtryk paa ham, har hans Opførsel mod mig tilfulde
over-tyder mig om: jeg kan jo ikke komme i hans Nær-
hed, uden at han øieblikkeligen springer løs paa mig; jeg
har hidindtil sorsvaret mig mod hans Angrels, jeg skal
for Fremtiden vcere klogere: jeg har lært at indsee, at
der gives Personer, som man ikke, som Ordsproget siger,
skal holde tre Skridt fra Livet, thi det er ikke nok, men
i det Mindste tre Mile, og, har man fjernet sig tre Mile
fra dem, da skal man takke sin Gud sor, at man er konv
men saa langt bort, men sor alt iVerden ikke ophøre at
være forsigtig, og speide nøie efter, om de desuagtet ikke
sidde oppe paa Skuldren, og rage Nakken med deres
Tunge. — —
»Da jeg havde revet mig løs fra Dig, vandrede
Mord og Sted
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
